30.maj – 1. juni, Fanø, Varde å og Vejers Strand

Der var indtil kort før årets første TFF-træf tvivl om, hvor det skulle finde sted. Skulle Alnors nye Bed and Breakfast have besøg af de gæve gutter, og skulle Flensburger Förde smage på TFFs agn, eller var der et es i ærmet, som først skulle fremvises, når det hele spidsede til? Det blev det sidste scenarie, der vandt, for da formanden smed kortet og sagde, at der denne gang skulle fiskes efter pighvar ved Vestkysten, skabte det begejstring i TFF-hjemmene rundt omkring i det ganske land. Kumme 1 alias Esel fik fråde om munden og så den ene filet efter den anden komme flyvende, og røg derpå ud til fryseren, for desværre at konstatere, at den var mere end fyldt efter sidste tur på Revet. Derfor så han ingen anden udvej end at melde fra, da han ikke ville kunne bære, hvis de mange filletter (som han regnede med at ’fange’) ikke kunne komme med hjem (Læs: Esel havde en eksamensopgave op til begge ører, hvilket forståeligt gjorde, at han ikke kunne dukke op). Janker, måske med et nyt øgenavn… minikumme, havde endelig fået balancenerverne i ro efter debuten på det gule rev og overvejede på det kraftigste at sælge alt sit flueudstyr for at investere i en spinnestang og en kasse Gulp!! Han røg i hvert fald ind på diverse pighvar-sider og opnåede på ganske kort tid nærmest at få påklistret prædikatet ’pighvar-ekspert’. Anderledes var det med KB, der var lidt skeptisk.. ”Kan man overhovedet fange noget i det vilde Vesterhav”. For at please ham, havde formand SB også indlagt en laksedag ved Varde å, så da det blev Kristihimmelfartsdag var alle glade.

Turen begyndte med, at SB samlede KB op i Alnor, hvorefter KB var nærmeste tilskuer til det vildeste rekordindkøb på tid i Rema ved Kruså. Varerne blev flået ned fra hylderne i et uhørt tempo og før man fik set sig om, var der også blevet handlet ind ved Fleggaard på den anden side af grænsen, og formanden havde endda fundet tid til at stikke en kæmpe hotdog i kæften på en sulten KB…. Respekt formand!! Alt imens dette fandt sted sad en top-fiskeliderlig Janker allerede ved kajen i Esbjerg og ventede på de to mod vest hastende TFF´ere. Sommerhuset på Fanø skulle nemlig være basen for de tre dages fiskeri.

Da de tre gutter endelig var forenet, Fenja-færgen mod Fanø var ’besteget’ og de mange tons mad, som SB havde slæbt ud af Rema, var læsset i sommerhuset, blev pighvar-grejet fundet frem og den blå kassevogn rullede kort efter ind på Fanø-strand. Her stod en strid vestenvind ind, men optimismen har aldrig fejlet noget, så selvfølgelig blev stængerne rigget til (SB og KB med blink og Janker med Gulp!) og de medbragte waders iført. Her gjorde KB turens første store iagttagelse…. Han kunne konstatere, at der var et stort hul i hans waders, i foden. Flot. Der var 100 % garanti for, at når han bare nærmede sig vandkanten, ville den ene fod være total gennemblødt. KB har heldigvis erfaring med hullede waders, så dette slog ham ikke ud. Det var den kraftige vestenvind ved at gøre, for selvom hans kast ud i Vesterhavet havde potentiale til at ryge 70-80 meter ud, kom de kun ca 15 meter ud. Hans tro på succes var derfor ikke helt til stede. De to andre kombattanter så dog ikke ud til at ænse vinden, for de tyrede den stakkels agn ud over flere revler altimens de bevægede sig langt op af stranden. Der var ingen chancer for at Janker blev væk, for med Gulpen for enden af linen, kunne man lugte ham på flere kilometers afstand. SB trodsede som sædvanligt vejr og vind og var på et tidspunkt ved at lave en ’Nybøl Nor’ – Læs: Han bevægede sig ud, hvor det blev rimelig dybt.

Efter et par timers fiskeri valgte de at stoppe fiskeriet. Der var ingen Hvar, der havde forbarmet sig og nuppet en af de hårdtkæmpende TFFeres agn. Fisketuren blev efterfølgende skyllet ned med en specialøl på Fanø Bryghus, og så var det på tide at få noget mad indenbords. Og når kalenderen viste ’sidst i maj’, skulle der selvfølgelig grilles. Den stride vestenvind fandt dog også vej til sommerhuset, hvilket gjorde Jankers kamp for at få ild i kullene til noget af en udfordring. Som den lille pige med svovlstikkerne, der strøg tændstikkerne for at holde varmen, strøg Janker om sig med tændstikkere, lightere, optændere men lige lidt hjalp det. Hvordan det lykkedes at få serveret varmt grillet mad, ved kun guderne – men som altid var det et udsøgt TFF-måltid.

Aftenen sluttede med den obligatoriske Generalforsamling, mens der blev sendt mange tanker mod København.

Til duften af pølser og scrambled eggs vågnede Janker og KB til dag 2. SB var gået amok i køkkenet og kunne servere et fantastisk morgenmåltid – det kunne ikke gå galt. Det måtte igen være på andendagen, at det hele skete. Kort efter sækken var blevet fyldt op, sad de tre gutter på færgen fra Fanø. Gulpen var blevet skiftet ud med laksegrej og destinationen var zone 2 i Varde å. Et ukendt vand for TFF men førstehåndsindtrykket var meget positivt. Åen slyngede sig flot i landskabet og den første fisker, de stødte på (en tysker) kunne berette, at hans kammerat havde fanget en laks omkring de 80 cm tidligere på morgenen og han selv havde mistet en (havde TFF igen sovet for længe?). Med den sædvanlige TFF-tro på tingene blev Varde å´s zone 2 fisket tyndt, men for at gøre en historie om en lang dag kort, blev det desværre kun til SBs sædvanlige gedde (KB fik også en), et obligatorisk KB-hug (”det var altså en laks, og jeg havde den på i 3-4 sekunder!”) og en masse snak med tyske fiskere til Janker. Sidstnævnte valgte op af dagen at prøve et nyt spot – også her var besøgelsestidspunktet ikke helt rigtigt, for da Janker trillede ind på p-pladsen kunne en stolt fisker fremvise en fanget laks. Janker mærkede intet, og det gjorde de to geddefangere heller ikke, men alligevel var der smil på læben, da kursen atter blev sat mod sommerhuset på Fanø. Der ventede SBs væltede lokum nemlig – endnu et fantastisk måltid!!

Sidstedagen blev brugt på at køre til Vejers Strand, hvor Janker havde læst sig frem til, at der skulle være et rigtig godt pighvar-fiskeri. Den rummelige blå kassevogn blev rullet ned på stranden og blandt solbadende gæster, tyskere med et utal af drager og mange der var ude at gå en tur ved Vesterhavet, stod tre superoptimistiske sønderjyder og tyrede deres agn ud i bølgerne. Janker med en ildelugtende gulp, SB med et eller andet Hvar-rig og KB med et nu endnu større hul i sine waders. Solen bragede ned på denne første juni-dag, hvilket jo var skønt, men en pighvar blev det ikke til. Fiskeriet efter denne flade ’ædelfisk’ havde dog noget i sig, og de tre TFFere var sikre på, at det ikke var sidste gang, at dette skulle prøves. Og de var sikre på, at det var lige noget for Storekumme, der som sagt manglede i ligningen. Og er det måske her forklaringen skal findes på, at TFF på denne tur ikke havde succes med fiskeriet?  Det fjerde og sidste led manglede. Uden Esel vippede stolen, og det var nok til, at fiskene ikke blev overlistet. Derfor skal alle sejl også næste gang, der er træf, sættes ind på, at alle fire kan samles….. Næste gang bliver det 27. TFF-træf og hvad der venter vides endnu ikke. På trods af at Esel ikke var med på denne tur og på trods af, at det ikke blev til en fisk til pokalen, kørte de tre TFFere hjem med et smil på læben og batterierne tanket op. Det havde været nogle skønne dage!