Så blev det endelig forår!
TFF-medlemmerne kunne omsider kravle ud
af deres vinterhi den første weekend i april, da formand Esel havde kaldt sammen
til det halvårlige træf på djævleøen. Sidst vi var på disse kanter, led TFF et
forsmædeligt nederlag til vejrguderne, men denne gang stod den på diametralt
modsatte forhold – høj sol, let brise og perfekte vandtemperaturer.
Luften var således tyk som tjære af
tårnhøje forventninger, da de tre udefrakommende, SB, KB og Janker satte sig
tilrette i bilen i Alnor for at sætte kursen mod Esel-land på den anden side af
Storebælt. Humøret var bedre end nogensinde, dels pga. udsigten til en fangstrig
weekend og dels pga. synet af KBs mintgrønne Skoda Fabia. Humøret skulle endog
vise sig at stige mindst et par grader mere denne weekend…
Vi var knap nok trillet ud af Per
Bangsgaards Rhododendron-drøn af en have, før KB bad om øl nr. 2. Som bekendt
var KB ikke present ved sidste træf pga. fødsel, så han bedyrede storladent, at
her var en mand, der tørstede efter revance – og indtil han kunne dyppe sin
Gladsaxwobler i det salte nordsjællandske vand, måtte han jo slukke denne –
tilsyneladende umættelige – tørst med dåseøl fra Fleggaard. Som sagt så gjort.
Efterhånden som SBs firhjulede fik
pløjet sig op gennem Jylland og tværs over Fyn, nåede vi også frem til
Storebæltsbroen og vi måtte her konstatere, at KB i et pænt stykke tid havde
siddet noget uroligt på forreste passagersæde med benene på kors. Vi holdt ind
til siden og mens manden frekventerede det østfynske landevejs-pissoir, undrede
vi andre os over, at han overhovedet havde kunnet holde sig så længe - oven på 6
øl…
En god time senere bankede det på
Formand Esels dør på Amager, firkløveret var atter samlet og festen kunne for
alvor begynde! Det er vanskeligt at nedfælde, hvad der præcis skete resten af
denne aften, men et par velvalgte stikord fortæller ofte mere end lange
prosaiske beretninger. I vilkårlig rækkefølge: Fantastisk mad og vin af
formanden, øl til KB, Fernet til hele holdet – dobbelt op, fiskehistorier og
forventningens glæde, øl til KB, Fernet til hele holdet – dobbelt op, formandens
oplæg til weekendens fiskeri, øl til KB etc…
Det blev en kort og urolig nat, mest
pga. fiskeforventninger efter formandens grundige og inspirerende research, men
for andres vedkommende også pga. for liden alkoholisk mådehold. Morgenmaden blev
derfor nydt i mærkbar stilhed kun afbrudt af de gutturale lyde fra KB, der havde
klemt sit lange ømme legeme ind på Esels mikroskopiske badeværelse og herinde
desperat forsøgte at rette op på gårdsdagens hemningsløse svingom med Fleggaard
og Fernet.
Derpå blev bilen hurtigt pakket, men med
4 grandvoksne mænd medbringende 30 års indsamlet fiskegrej er der ikke levnet
meget plads til folk med lange ben. KB beklagede derfor også sin nød hele den
lange vej til fiskevandet over at sidde krøllet sammen på forsædet med
tømmermænd så store, at bilen trak et tykt spor af alkoholtåger efter sig, når
han desperat rullede vinduet ned og gispede efter ilt, mens SB med lignende
desperation drønede ud af Ring 4 motorvejen på jagt efter en benzinstation.
Efter hvad der for KB må have synes som en uendelighed, nærmede vi os omsider de
snoede veje ned mod formandens første hotspot. Nu var fiskeiveren kravlet stødt
i vejret hos Esel, Janker og især SB, hos hvem den sågar forplantede sig helt
ned i fodsålerne, så speedometeret fik en ekstra tak opad, mens Thomas
Buttenschön fik lov til at skråle ’du er smuuuukere end smuk...’ for fulde
gardiner ud gennem den skrattende bilradio. Denne uheldige coktail af 90km i
timen gennem mange skarpe sving og Buttenschön som musikalsk bagtæppe blev
tilsyneladende for meget for den gode dreng fra Odense, der længe havde siddet
helt tavs og sammenklemt oppe foran, mens hans ansigtskulør forsvandt mere og
mere…
Hvis lokale nordsjællændere hin lørdag
formiddag befandt sig i det kuperede terræn på vej ned mod Rendbæk, må de have
studset en ekstra gang over synet af en sølvgrå Seat Cordoba, der til tonerne af
en krølhåret kastratsanger næmest fløj henover bakkerne for pludselig at standse
brat op, få dørene flået op og derpå se en ligbleg biolog kaste sig hemningsløst
ud i rabatten og tømme indholdet af sin mavesæk. Siddende hjælpeløst på knæ her
i de græsklædte skråninger syntes den selvproklamerede KB-revance fra dagen før
nu unægtelig langt borte…
Da vi havde kæmpet os det sidste styke
ned til hotspottet, var det endelig tid til at tage hul på fiskeriet. De af os,
der ikke stod foroverbøjet med hovedet inde i hækken, kunne konstatere, at
stedet jo så ret indbydende ud, men den skyfri himmel og den spejlblanke
overflade skulle hurtigt vise sig at blive en svær forhindring for at få skæl i
netmaskerne. Resultatløse måtte vi da også give op efter et par timers ihærdigt
fiskeri og i stedet gik vi tilbage til bilen for at vække KB, der havde ligget
den ganske formiddag på bagsædet af Cordobaen for velsagtens at gruble over
morgenens surrealistiske oplevelser.
Efter en veloverstået frokost – selv KB
kunne nu klemme et pølsebrød ned i løgnhalsen – hed det fiskeri på åben kyst for
foden af det fashionable Heatherhills. Selv på vindstille dage som denne stod
bølgerne højt på disse kanter og vanskeliggjorde vadefiskeriet, der også kun
kastede to fejlkrogede tobiser af sig. Nu begyndte den skeptiske stemning at
brede sig, som kendetegner et hold lystfiskere, der synes, de oplever et
fiskemæssigt deja vu – skulle nulturene fra sidste københavnertræf virkelig
gentage sig??!
En hurtig rådslagning førte os til Esels
geheimtip ved lille Kregme inde i Roskilde Fjord. Forholdene var imidlertid lige
så trøstesløse som udsigten til at KB ville drikke flere dåseøl denne weekend.
Vi fiskede dog ufortrødent stolpe op og ned i timevis i det spejlblanke vand og
skiftede agn og taktik som aldrig før, men lige lidt hjalp det. Da klokken blev
henad 21, sagde vi ’Schluss mit lustig’ og tøffede en smule slukørede og matte i
sokkeholderne atter tilbage mod Amager, hvor vi indtog Esels fortræffelige Pasta
Bolognaise og skyllede efter med lommelærke og dåseøl, før vi gik i brædderne på
samlebånd.
Søndag morgen cementerede KB så sit
personlige nederlag denne weekend og et nyt lavpunkt i TFFs 5 årige historie,
idet han annoncerede, at han ikke så sig istand til at gennemføre dagen men i
stedet var nødsaget til at transportere sin plagede krop og martrede sjæl
tilbage til Odense.
De resterende medlemmer må have følt
det, som når et fodboldhold får udvist en mand og må spille med reduceret
mandskab resten af kampen. Og pudsigt nok syntes reaktionen faktisk at være den
samme som den, der ofte indtræffer på grønsværen i en sådan situation: de
underbemandede finder pludselig uanede kræftreserver frem fra dybet og kæmper
videre i trods og med en ihærdighed som om de faktisk havde fået en ekstra mand
på banen!
Afsted det gik mod Hovedbanen, hvor KB
røg retur til Fyn, og derpå videre i ekspresfart mod en klassisk sjællandsk
havørredplads: Munkholmbroen. Vinden var mærkbart taget til i løbet af natten og
havde også trukket et vekslende skydække med sig, så da de tre tiloversblevne
steg ud af bilen ved parkeringspladsen, måtte Janker tilkendegive, at her
faktisk lugtede så meget af salmo trutta, at hvis han nogensinde i sit liv
skulle forudsige noget, så var det nu, og så ville det være, at vi fangede fisk
inden for de næste par timer. Som sagt så gjort.
Der gik ikke en rund klokketime, før
Janker lod de forløsende ord runge ud over blæretangen: ”Så er den der!”
Formanden, der gik ikke langt derfra, kunne lidt efter se Janker håndlande 45cm
sølvtøj og blottede derpå det lettelsens smil, der kun kan findes på en formand,
der på trods af månedsvis af research og planlægning havde set sit team gå
slukøret fra plads til plads en hel weekend uden hug, for så endelig at se et
medlem juble med bøjet stang og koncentreret blik. ”Sådan Janker, så er vi i
gang!” Og nu gik det faktisk slag i slag: Janker fik kort efter endnu en dybt
hug men fik ikke kroget fisken ordentligt, så den forsvandt igen. 15 min.
derefter var det formandens tur til at gjalde sit karakteristiske: ”Æ hæ jæn!”
Bang! 50cm og blank som en nyslået daler. 1 time efter kommer SB traskende hen
ad stranden med et stort smil på læberne og 51cm fedtfinne på ryggen. Sådan,
hele den tilbageværende bande fik flex på klingen indenfor få timers fiskeri –
æren og weekenden var reddet på målstregen, og faktisk indplaceredes weekenden
som den tredjemest fangstrige TFF-tur alene på baggrund af de få søndagstimer
ved Munkholmbroen – cadeau til formanden for at have et es i ærmet, når det
gælder!
Nu blev det tid til at tømme
restbeholdningen af lommelærken og ønske hinanden tillykke med flidspræmierne og
SB tillykke med titlen som weekendens vinder og en Petz pandelampe rigere. Nu
var det et helt andet syn der mødte det lokale nordsjællændere: Tre sønderjyder
med rank ryk og smukt sølvtøj linet op i græsset, mens de nød en velfortjent
pilsner i den milde forårssol. Herligt!
Alt i alt en enormt hyggelig og
begivenhedsrig weekend med op- og nedture, der længe vil blive husket – og tænkt
hvad det kunne være blevet til, om vi havde været hele fire mand ved fiskevandet
den formiddag, da ørrederne endelig bed…
Petri Heil
