Jubilæet – 10 års TFF-komsammener
Det var en meget længeventet generalforsamling. En vi alle bare trængte til! Gensynet, samværet, grinene, historierne – ja, der blev set frem til meget. Fisk? Jo så sandelig blev der også som altid drømt om fisk, store fisk. Denne gang var det Janker, der for formanden SB, var vært og dermed også stod for at banke optimismen højt til vejrs. Lilleåen skulle efter et par års fravær atter have besøg af TFF, og Janker havde i ugerne op til sammenkomsten derfor luftet diverse spinnere og fået lokket flere flotte ørreder på krogen. Møbelbankeren lod han stå i åen til, når gutterne var samlet.
Da fredagen for træffet tikkede ind og mørket sænkede sig, begav SB fra syd og KB fra Fyn sig på vej mod Hadsten. KB var endnu ikke kommet ud af Odense SV før mobilen ringede og en febrilsk SB med bilstøj i baggrunden fik fortalt, at kværnen var kørt i pit på Vejlebroen. Efter et nærmere tjek fik han dog konstateret at også sådan en maskine skal bruge brændstof. Så efter at være blæst afsted fra Dybbel banke på tarmgas, måtte reservetanken nu frem. De to kom sikkert til Hadsten, hvor Janker ventede med kolde øl. Esel kunne desværre først dukke op om lørdagen.
Da det var længe siden, var der meget der skulle vendes og morgendagens fiskeri blev kun kort debatteret – vi var dog klar over, at denne TFF-weekend fiskemæssigt kunne komme til at ligne en del af de andre vi har haft, for forholdene var mildest talt dårlige. Der manglede simpelthen vand, og Lilleåen ville nok mere komme til at leve op til sit navn end til sit rygte.
Efter en god nats søvn, et fantastisk morgenmåltid og den obligatoriske fernet branca blev den også nærmest obligatoriske ‘advocado’ pakket med fiskegrej og dernæst kørt til åen. Vi riggede stængerne til og under det første ‘petri heil’ skete der noget, der kun kan opleves lige så tit som Haleys komet passerer jordens bane. En gul (helt klassisk børnehave-gul!) skoda Fabia passerede den mint-grønne af samme slags på Lars Tyndskids mark lige uden for Hadsten. Var det et tegn? Var det nu man skulle ønske? Var det nu at Lilleåens gamle store havørred kom frem fra sit skjul og ville ende sine dage for enden af en TFF-line? Eller var det bare dagen hvor to personer uden smag tilfældigvis fik draget deres dyreste eje ind i konkurrencen ‘Danmarks grimmeste bil’. De tre TFF’ ere fik aldrig et svar og mon ikke det den dag i dag stadig svæver rundt derude over markerne et sted? Hvad de tre gutter hurtigt fik svar på var dog, at de bange anelser om dårlige forhold pga lavt vand holdt stik. Samtidig var grøden endnu ikke slået, så det var svært at gennemfiske de gode stræk. Efter et par timer og ikke skyggen af en ordentlig fisk, blev et nyt stræk besøgt, men heller ikke her var der succes. Og dog. Janker havde sneget et par fantastiske pølsehorn med i fisketasken, og pludselig var alt om møbelbankere og lavt vand glemt.
Omkring middag blev der over Hadsten lokalradio rapporteret, at en stærkt behåret person med en accent som ikke ‘lød som én fra egnen’, var set i et roligt villakvarter. Det var ‘kaldet’ og de tre gutter forlod for en kort stund åen, for nu kunne det sidste blad på kløveret sættes på stænglen. Vi var alle samlet!!!
Esels tilværelse gav ny energi og glæden var stor. Selv de højere magter smilede med, da vi alle var samlet og solen begyndte nu at skinne – Ja, fiskeforholdene blev bare dårligere og dårligere, men det var ligemeget. Det var bare fedt at være samlet.
Da mørket sænkede sig, indstillede vi fiskeriet – 0 fisk! 0 hug! 0 KB-hug! MEN 4 glade gutter! På hjemmematriklen serverede Janker en times tid senere et udsøgt aftensmåltid og da den første rødvin var skyllet ned, var det tid til generalforsamlingen. Resten af aftenen blev brugt på hygge og snak og ved 22.30-tiden kørte KB til Odense. Han kunne desværre ikke deltage i søndagens fiskeri.
Søndagen bød på den samme fiskemæssige ørkenvandring som dagen før, men da den sidste streg for dette års TFF-komsammen skulle sættes, var det alligevel med et stort smil på læberne. Det havde været skønt atter at være sammen!!