Mörrum maj 2013 - Der var to som var savnet!
Kristihimmelfartsdag tøffede SBs familiebil ind i Odense. Den var tanket op med sønderjysk diesel, tyske pølser og øl samt en god portion optimisme. Da KB med grej og lunken kaffe var samlet op nåede troen på laksesucces de sædvanlige TFF-højder og samtalerne drejede sig i vanlig stil om, "hvis den første fisk er en laks eller havørred på mellem 5-7 kg, skal der måske overvejes om den skal sættes ud, så man kan hjemtage en større fisk". Desværre skulle bagsæderne denne gang ikke indtages af de andre to TFF´ere Esel og Janker, hvilket betød at den berømte prik over i´et manglede. Der var dog indkaldt en glimrende substitut i form af KBs kollega Mogens, der med fluestangen i bagagen, damp-smøgen i kæften og flere års lakseerfaringer fra specielt Storåen, gjorde sit til at der ikke gik total prop- og rykfiskeri i det.. :-)
At det skulle være blomsterfamilien Trillium, der åbnede døren for os til laksemekkaet i Mörrum, ville ingen have gættet på - i en søgen efter flere planter fra denne familie, mødtes to plantetosser på nettet. De begyndte at udveksle planter og nåede inden længe at få henholdsvis Danmarks og Sveriges største samlinger. I et svagt øjeblik faldt snakken på fiskeri og BOM.... Mörrum, laks, fejlkrogede fisk i fortiden, en søn der arbejder med opdræt var pludselig emner, der fyldte mailkorrespondancerne. Personerne var Per Bangsgaard og den efterhånden berømte Ulf Sill fra Mörrum Kronolaxfiske.
Et par måneder senere var kontakten mellem Ulf og KB en realitet - det blev til et besøg på Fyns Laksefisk i Odense og et "på gensyn, for du/I er meget velkomne ved Mörrum"! Den fangede KB med det samme, hvilket var årsagen til, at de tre fiskere denne kristihimmelfartsdag var på vej mod det sydsvenske. I bagagerummet var der ud over fiskegrej lidt 'bestikkelse' i form af et par planter til Ulf. Fyn og Sjælland blev hurtigt lagt bag os og frem kom nåletræsskove, elgeskilte og Volvoer - sidst på eftermiddagen ramte vi Mörrum, der lå badet i svensk 'Emil fra Lønneberg'-idyl i det skønneste forårsvejr. Efter et kort kig på åens berømte pool 4, som fik laksefeberen helt op under den blå kristihimmelfartshimmel, kørte vi 100 meter ned af vejen til et lille grønt træhus, der lå på bakken ned mod pool 2. Her boede Ulf! Fluestangen stod på altanen, udsigten til åen kunne ikke være bedre... som stor laksefisker havde Ulf fundet paradis.
Vi blev budt på kaffe og laksefif og fik udleveret fiskekort og husnøgle (skulle kun betale for en persons fiskekort - 4 dagskort a 600 spir + nøglen til Laxagården, hvor vi skulle overnatte, var en gave fra de venlige Kronolaxfiskefolk... tusind tak!). Vi snakkede om alt hvad der rør sig i vandet i Mörrumåen og sluttede af med en rundtur i Ulfs have. Det var Trillium-planter, der havde åbnet døren til laksemekkaet, så selvfølgelig måtte vi vise noget interesse.
Efter besøget hos Ulf kørte vi det blå lyn ned på Mörrums bedste parkeringsplads, lige ovenfor Laxens Hus. Efter en hurtig indkvartering, varmede SB de medbragte pølser, som kort efter blev indtaget på den lille plæne ved Laxagården. En skarpretter i form af en cognac (og ikke en Fernet denne gang!) afsluttede festmåltidet - nu skulle vi til åen. Et smut forbi indvejningsstedet bekræftede, hvad vi i de sidste par dage havde fornemmet ved vedvarende kig på kronolaxfiske-hjemmesiden - der manglede vand og dermed også fisk. Nedfaldsfisk prydede fangstjournalen. Den sidste uge var der fanget mellem 20-30 fisk om dagen, men åen havde kun kastet en blanklaks af sig i år. Alle omkring Mörrum var i venteposition. Hvornår vil de næste store majlaks komme? "Vi skal have noget vand", "der er blevet mistet et par stykker, så enkelte fisk er der i åen" og "de kan komme hvornår det skal være...måske imorgen, eller først om en uge"!? Alt dette rokkede dog ikke ved de tre gutters optimisme - de havde laksefeber!! Et par pools blev besøgt og KB viste hvor han som knægt hev to laks op - pool 17! Vi vendte hjem til Laxagården, begyndte at rigge grejet til alt i mens vi over et par øl planlagde den næste (og første) dags fiskeri. Vækkeuret blev sat til 4.15.... vi var klar.
Næste morgen var der ingen problemer med at komme op og da klokken slog 5 var vi at finde ved pool 17 og 18. Vi havde strækket for os selv. Mogens med fluestangen og SB og KB med blink.
Der var flere fisk i åen som viste sig ved spring, men det var tydeligt at se, at det var nedgængere - Jankers 'ål' var til sammenligning en velkonditioneret fisk!
Lidt over 7 fik KB et solidt hug midt i strømmen og Mogens der sad på brinken og nød en kop kaffe, mens han kæmpede med en filtret flueline, røg op i samme fart som KBs 10 fods stang. Det skulle desværre vise sig, at fisken der var blevet lokket af det blanke Møra Silda-blink med et rødt strejf, havde brugt al den energi den havde tilbage i kroppen på selve hugget, så efter kort tid lå den i vandkanten. Mogens var hurtig til at skyde den i øvrigt fuldstændig blanke havørred (for det var ikke en laks!) til 65 cm. For historiebøgernes skyld ville KB dog lige have den målt - Mogens kommenterede: "du må også gerne få 66 cm". Den blev målt og den var 65 cm!! Ikke flere kommentarer til den sag...:-)
Kort efter kom et opkald fra SB, der havde sneget sig lidt længere op i pool 18. Var det mon et lakseopkald? Havde han haft kontakt eller set noget? Et stort.. "Det er fanme løgn" røg mellem telefonerne og KB fik et deja vu. Havde han ikke hørt SB i lige netop dette toneleje før? Dybt inde i hjernen i området omkring hippocampus begyndte små hjerneceller at vibrere og elektrokemiske forbindelsesveje til det ydre af hjernen blev etableret. Inden for hundrededele af et sekund kom et klart billede frem på nethinden - Det viste SB ved Skjern Å. "Hold da kæft.... han har fanget en gedde igen". Ganske rigtig! Et stort grin fulgte, og kort efter tikkede billedet ind på sms. Mr. Hecht havde slået til igen! Den mand kan fange gedder overalt og der burde egentlig etableres en 'Seven Summits' (bestigning af de højeste bjerge på hvert af de syv kontinenter) indenfor geddefiskeri, for en sådan test ville SB have gode chancer for at klare. 1) Gedde fanget i sø. 2) Gedde fanget i å. 3) Gedde fanget i lakseførende vandløb i Danmark. 4) Gedde fanget i elv/flod. 4) Gedde fanget i brakvand. 5) Gedde fanget på jig. 6) Gedde fanget i algebefængt/iltfattig sø. 7) Gedde fanget på lånt grej... :-)
Nuvel, der var blevet landet fisk og vi havde kun fisket et par timer. Omgivelserne var fantastiske. Mörrum lå badet i forår. Solen skinnede, blomsterne stod i flor og bøgen var lige sprunget ud. De næste par timer gav ingen fisk, så da frokosten var blevet indtaget, blev andre pools besøgt. Mogens prøvede den berømte pool 1, mens SB og KB gik længere nedstrøms til først pool 2 og derefter pool 5, 9, 10 og 14. Specielt omkring overgangen mellem pool 9 og 10 så det meget interessant ud. Blinkene var blevet skiftet ud med den for Mörrum så berømte spinflue-metode, men heller ikke det så ud til at give succes. Man kunne mærke på alle fiskere omkring åen, at troen ikke helt var på, at der var nye laks at fiske efter. Vandføringen blev ved med at falde og temperaturen steg. En ordentlig gang 'pytta i panna', en kold øl og endnu en skarpretter skulle give os det overskud og tro på sagerne, som skulle til for at aftenens fiskeri skulle blive succesrig. Da klokken var 23 og de tre laksefiskere havde smidt overtøjet og var klar til at gå til køjs (i de i øvrigt fantastisk gode senge!) havde der ikke yderligere været kontakt til fisk. Fangstjournalen ved Laxens Hus viste kun 8 fangster - fisk der alle var blevet genudsat. Eller alle på nær én. Vi fik lige et glimt af en 91 cm stor havørred (6,82 kg), der desværre ikke kunne genudsættes, så den røg forbi indvejningsstedet.
Så da vi lå i Laxagården, var det mest nærliggende at benytte det berømte TFF-ordsprog, "Og det skete på anden dagen"! Man fristes til at sige, at alt var ved det gamle. Og det var det måske også. SB havde glemt rene sokker og håndklæde, havde allerede været dybt nede i KBs grejboks, havde ødelagt sit hjul, så han først måtte låne Mogens´spinnehjul (hvor han fik en skrue til at gå løs, så han heller ikke kunne bruge det!) og dernæst KBs reservehjul og stang.... jo jo. Vi havde meget at more os over!
En anden ting var de to TFF´ers påklædning. Det var ligesom om folk ikke var i tvivl om, at vi var fra Danmark. Forestil jer Mörrum, stedet hvor nogle af de bedste fluefiskere i verden tropper op med udstyr (stænger og påklædning) som vi andre kun kan drømme om. Vi snakker på den gode side af 25000,-. Og disse fiskere var der mange af - og så var der SB og KB iført henholdsvis ABU-garcia neoprenwaders og ekstra åndbare (læs:hullede) waders med stærkt nedslidte støvler.
Da vi vågnede og kiggede ud af vinduet - man kiggede lige ned på Kongsfossen - så det atter ud til at blive en flot forårsdag. Det var selvfølgelig skønt, men for lakse-optimismen var det ikke det bedste. Hele Mörrumsåen, naturen omkring og den atmosfære det emmede af i området gjorde dog, at vi atter glædede os som små børn. Det var som en ubeskrivelig gave bare at få lov til at fiske i denne å. Som om man var kommet med i en meget eksklusiv klub, hvor man blev belønnet hver gang man kastede agnen ud i strømmen. Svært at sætte ord på, men meget speciel oplevelse. Derfor var det heller ikke fisketræthed, der gjorde at vi ved middagstid, stoppede fiskeriet for en stund. Morgenens fiskeri havde ikke givet fisk, men mange fine pladser var blevet besøgt. Vi stoppede, fordi Ulf havde lovet at vise os deres opdrætsanlæg samt udstillingen i Laxens Hus. Endnu en spændende oplevelse. Man kan kun konkludere (inden vi overhovedet var færdig), at Ulf var en fantastisk kontakt. Og i øvrigt en super sympatisk fyr, hvis selskab vi nød. Og Mogens fik da også lige et par fluefif til specielt fiskeriet i pool 1.
I Laxens Hus faldt vi over et navn, som vi havde moret os lidt over tidligere på dagen. Navnet var Emil Friis! Manden havde fanget og hjemtaget en ørred på 63 cm og 2,3 Kg. Igen en fisk der fik 'ålen' til at blegne. I Laxens Hus hang den opdaterede top 10-liste over laks for i år. I samme rum, hvor den største laks fanget i åen var udstoppet. På denne liste var Emil Friis igen at finde. Med en flot laks på 100 cm og...... 6,9Kg!!!!!!!! Til sammenligning bør det nævnes at årets største laks også var en fisk på 100cm.... men på 12,66 Kg! Begrebet 'ålen' ser dermed ud til at skulle lægges på hylden og for fremtiden erstattes af 'En Emil Friis'... :-)
Eftermiddagens fiskeri blev flyttet op på de øvre stræk i bøgeskoven, hvor den ene fantastiske pool efter den anden sprang frem som de smågrønne bøgeblade. Med Mörrumsbogen i tasken - bogen der beskriver samtlige pools og mange laksestandpladser - blev flere større sten og 'nakker' affisket, men heller ikke her gemte laksen sig. SB, der tidligere på dagen havde været hele grejboksen igennem og også havde vist sit store repertoire med forskellige fiskemetoder med spinnestang, her i blandt alternativt fluefiskeri i form af en flue og et lille kastelod trykke om linen. Gad vide hvad de før omtalte fluefiskere med grej for flere tusinde kroner, tænkte da de så denne person kampsvedende i neoprenwaders stå og tyre sin line 7-8 meter ud med noget underligt for enden. "Var det en jig"? Jo, der tales nok stadig om TFF ved Mörrum.
Fiskedagene nærmede sig deres afslutning, da det tikkede ind at en stor blanklaks var blevet fanget ved første sten/standplads i pool 16. Vi besluttede derfor at tage ud til pool 15-16 og nuppe aftenfiskeriet der. Som frygtet var pool 16 (ligesom flere andre berømte pladser i åen) booket helt op og folk sad i kø for at komme til. Vi fandt dog nogle gode pladser i 15´eren, hvor mange sten, der normalt på denne årstid er skjult af vandmasserne, lå synlige og derfor var lette at affiske. Let er måske så meget sagt, for her (ligesom i mange andre pools) bed åen fra sig og gjorde et godt indhug i grejboksen. Da mørket sænkede sit tæppe over åen og pool 1 og 2 lige havde fået et par kast mere, takkede de tre danskere af, bøjede sig i støvet for åen og traskede op til Laxagården. De sidste få øl og resten af cognac´en blev tømt og dagene evalueret. På trods af at laksene ikke havde nappet til vores agn, havde det været nogle skønne dage. Vi var enige om, at kontakten til Ulf skulle bevares, for det var ikke sidste gang vi skulle fiske i Mörrum. Næste gang skal de sidste to TFF´ere også med!
Da SB næste dag svingede bilen ud af Sveriges Lakseby nr. 1, var den udover fiskegrejet også indeholdende nogle planter, der denne gang skulle med tilbage til Per Bangsgaard. Disse planter, Trillium - små trebladede blomster - gav hver dag to planteinteresserede nogle store oplevelser. Og på grund af dem var det tre andre fyre, der med de største smil på læberne vendte snuden mod DK. De havde på grund af disse planter haft tre fantastiske dage i det idylliske sydsverige. Tack så mycket!!!!