Untitled Page

Jagten på en dansk laks

Efter flere års indbetalinger af medlemskontingent og diverse bøder var der denne sommer overskud til, at de fire gæve gutter fra det sønderjyske kunne søge nye udfordringer, hvilket blev til en tur til Skjern Å – og en jagten på en dansk laks.

Efter opsamling af Esel og KB tøffede SB´s godt pakkede familiebil fredag aften ind på Grindsted Camping, hvor Janker allerede var troppet op. Solen skinnede, fuglene kvidrede og laksefeberen havde allerede meldt sin ankomst. Som altid var stemningen afslappet og efter en god pasta-kødret med dertilhørende rødvin blev grejet fundet frem og taktikken for morgendagen diskuteret. Janker havde et es i ærmet, i form af hans kammerat Torben, der har haft kæppen i samtlige huller og sving i Skjern Å – med ham som guide kunne det ikke gå galt. Som små drenge aftenen før juleaften, gik TFF tidligt i seng. SB sørgede for ’hyggespredningen’, hvilket gjorde at vi ikke havde problemer med at falde i søvn.

Da vækkeuret ringede, kunne vi konstatere, at der var pustet tunge skyer ind over Vestjylland, men det ændrede ikke ved humøret og kampgejsten – nu skulle der fanme laksefiskes. Efter en lille times køretur ud af meget lige veje (for dem er der mange af i Jylland!), troppede vi i silende regn op ved Albæk Bro, hvor Torben stod og ventede. Som den garvede laksefisker han er, havde han sikkert allerede gennemfisket dette stræk et par gange før vi kom, og han var sikker i sin sag: Vi ville få fisk i dag. Pga. det voldsomme vejr gik vi i pit, nogle små åbne hytter som der er blevet bygget flere steder langs åen, og indtog lidt morgenmad, mens Torben åbnede op for erfaringsæsken.

Et par timer senere var strækket ved Albæk bro gennemfisket – SB alias Mr. Pike havde fået en lille gedde, KBs jakke og trøje var mættet med vand (det regnede stadig meget), Janker og Torben havde med al deres å-erfaring hurtigt indset, at en time i bilen var det helt rigtige mens Esel havde lavet et forsvindingsnummer, som af de andre Tff´ere blev forklaret med, at han tog sig et nap.

Næste stræk der skulle gennemfiskes var ?, hvor vi fem hurtigt blev spredt. KB havde her dagens første hug, som dog viste sig at være en stolpe mit i åen - Der røg den første spinner… Moch! Lidt senere blev der igen gjort et indhug i KBs grejboks. Efter et par timer med forskellige spinnere for enden af snøren, skulle en af de nyanskaffede Rapala-woblere (100 kr!!) sgu prøves. Den røg på svivlen, men da KB ikke mente at det var nødvendigt, at klikke svivlen fast, fik wobleren ved første kast en ekstra lang flyve tur – ud af svivlen og over på modsat side af åen, hvor Janker stod og fluefiskede. KB fik råbt til Janker, der hurtigt så den røde wobler drive med strømmen lige forbi ham. Han begyndte at maskinkaste sin flueline mod wobleren i håb om, at han kunne redde wobleren og lidt af KBs ære – desværre lykkedes det ikke, så den fortsatte sin tur ned af åen. TFF har i deres spæde ungdom på lignende vis mistet en prop med agn, og efterfølgende måtte konstatere, at en gedde besluttede sig for at tage netop denne agn, hvorefter vores prop forsvandt ud på søens midte. En lignende situation er sikkert forekommet denne sommer, så wobleren sidder sikkert i kæften på en 10 kgs laks.

KB vidste, hvad der ventede ham, når Janker havde fortalt de andre om den lille episode, men det skulle være løgn. Janker havde spottet en laks lige ovenover et stryg tæt på en bro, men da den ikke fandt hans hjemmebundne fluer særlig interessante, overlod han pladsen til KB. En grøn spinner blev sat på snøren – nu skulle den laks fanme irriteres. Efter rundt regnet 100 kast rettet mod samme sted, hvoraf en ti stykker selvfølgelig blev for lange – den busk ser ikke længere så køn ud! – mærkede KB et lille puf. Det var helt klart laksen, der var vækket til live. Men nu har KB-hug jo fået et dårligt ry, så det kunne ikke bruges til en skid. Derfor røg spinneren lige tilbage i hovedet på fisken – smask! – og der var fast fisk.

Her flere måneder senere ved KB stadig ikke, hvad der så skete. Fisken viste sig kort i overfladen – den var stor, rigtig stor – hvorefter den først svømmede direkte over mod den brink, hvor jeg stod og dernæst smuttede opstrøms under broen. Stangen var spændt til bristepunktet, KB var først nu ved at forstå, hvad der var sket og fandt ud af at der skulle tænkes hurtigt, for fisken – lad os kalde den for Laksen – havde allerede taget 20 meter line af hjulet. Et træ var i vejen, KB måtte rundt om det med stangen i en arm og da han atter havde fast grund under begge fødder mærkede han kun i et brøkdel af et sekund, at laksen stadig var på, før et eller andet skete, linen sprang, KB røg omkuld og væk var KBs drømmefisk med hans grønne spinner. Trods den brusende å, silende regn og torden i det fjerne, var der kun stilhed. Det var som om alt stod stille – hvad skete der lige der? Det spørgsmål får vi aldrig svar på, men måske var linen slidt… måske måske. Efter en times fiskeri gik KB slukøret tilbage til de andre. De havde ikke mærket noget, men opmuntrede den slagne kriger, så han kort efter var klar til et nyt stræk.

’Nudisten’ – ja, navnet får ikke lige frem folk til at tænke på laks, lige bortset fra Torben og så TFF. Torben var lidt ked af, at ingen af os havde fået en laks på land, så han gravede dybt, nærstuderede sine fantastiske kort over samtlige pladser i åen og førte os til ’Nudisten’. Her var der få dage forinden blevet landet blankfisk. Da man ikke kunne køre derhen, skulle vi gå et stykke. Torben og Janker travede med fluekæppene over skuldrene resolut mod strækket, mens de tre andre TFF´ere ville prøve nogle spændende passager inden. Da de to stor-nappere SB og Esel efter et par timer smed sig i græsset – SB med et ”De æ it min dav i dav” – valgte KB at opsøge de to fluefiskere. Og hvilket syn han mødte. Janker havde fået en fisk til at hugge, og efter 25 minutters fight lå sølvtøjet oppe på brinken, og halvdelen af Skjern Ås vand i den heroisk hjælpende Torbens waders. Der var med rette dømt total Strahlemand og laksen var af den allerflotteste slags. 5 gode kilo – og Janker havde puttet TFF på Skjern Å-kortet. Fantastisk.

100 billeder senere og et par timers fiskeri mere valgte holdet at vende snuden op mod bilerne. De sidste fiskehistorier blev udvekslet med Torben, inden der for denne gang blev taget afsked. TFF trykkede Grindsted Camping ind på GPS´en og autopiloten blev slået til. De tre jungs skulle hjem og til køjs. At fejre LAKSEN var der ikke kræfter til. Den vil vi alligevel snakke om i al tid frem over. Vi havde også besluttet os at tage en tørn mere ved Skjern Å dagen efter, så der skulle tankes energi og søvn op.

På dag 2 blev der desværre ikke landet laks. Det var derimod dagen, hvor Mr. Pike virkelig slog til. Han hev den ene gedde op efter den anden. Om han fiskede med et stort skeblink eller en jig melder historien intet om, men det var lige meget, hvor vi kørte hen, så slog han til. Janker – nu med enkelt krog – havde stadig kun laksen fra dagen før i tankerne og fik ikke kontakt til flere (måske et enkelt KB-hug?). KB brugte mere tid på at tjekke om linen nu var stærk nok og mærkede heller intet. Det samme galt vores alles Esel indtil 10 minutter før slutfløjt – der blev hans ihærdighed belønnet. Han havde i løbet af de to dage været hele grejkassen igennem – ja, bortset lige fra den skrigende grønne spinner, som han den dag i dag stadig undrer sig over lå i kassen. Den røg på snøren og kort tid efter sagde det BAM. Fast fisk! En kornfed havørred på 1,9 kg havde forbarmet sig og fik smilet frem bag ungkarleskægget.

Alt i alt var det en uforglemmelig tur. Lortevejret om lørdagen kunne ikke ødelægge oplevelsen. Når man får en dansk laks er alt andet ligegyldigt. TFF har specielt en person at takke. Torben, det var fanme fedt at du ville med og guide os å-amatører rundt. Pga. dig fik vi en kanon fiskeoplevelse. Vi kommer helt sikkert tilbage – og regner da med at du har lyst til endnu en tur med os? Vi fik jo ikke set alle de gode stræk. Og så vil vi gerne hjælpe dig med at lande en storlaks, for det er vist din tur i 2009. Indtil da –Petri Heil.